Fortsæt til indhold

Lokalpolitikere søger input på hestemarkedet

De ser frem til at få nogle gode snakke om, hvad der optager borgerne.

Favrskov
jr

På det netop overståede Lilleå Marked kunne gæsterne møde flere af de politiske partier, der havde en stand på markedspladsen. Sådan er det traditionen tro også på Hammel Hestemarked, hvor lokalpolitikerne stiller op til en snak med borgerne.

På det kommende hestemarked kan man blandt andet møde Mette Nøhr og René Schneider fra Det Konservative Folkeparti, der begge for første gang blev valgt ind i byrådet i Favrskov for snart tre år siden. De agter at genopstille til kommunalvalget om godt et år og ser frem til at møde folk på hestemarkedet.

»Vi glæder os til at få nogle gode snakke og værdifulde inputs om de emner, der optager jer, og som I synes, vi skal bringe ind i byrådssalen,« fortæller partikammeraterne i en pressemeddelelse.

»Ting tager tid – også i lokalpolitik. Det er velkendt. Derfor synes vi, at det giver god mening, at I fortæller os, hvad I ønsker jer, for at vi fortsat kan drive en god kommune, som I er glade for at bo i.«

De to lokalpolitikere er på hestemarkedet lørdag og søndag.