Josephine drømmer om flere kvinder i cockpittet: Nu vil hun være rollemodel

Efter gymnasiet vidste Josephine Thomsen ikke, hvad hun ville. Til en start tog hun et sommerjob som stewardesse.

Den titel endte hun med at have i 10 år, men undervejs dukkede hendes virkelige kald op; hun ville ud i cockpittet og selv styre flyet.

»Jeg følte, at jeg trængte til noget udvikling – at jeg var nødt til at udfordre mig selv. Jeg skulle ikke være i kabinen med charterpassagerer resten af mine dage – det kunne jeg ikke se mig selv i,« siger den 35-årige pilot.

»Men som kvinde føltes det, som om der var lang vej ud i cockpittet. Der er ikke mange kvindelige rollemodeller at spejle sig i, og når man kun ser mænd i den rolle, kan det være svært at sige: ”Det skal jeg”,« fortsætter Josephine Thomsen, der sideløbende med stewardessejobbet tog sine flycertifikater og allerede som 21-årig selv kunne flyve små fly – nu gælder det passagerfly af typen ATR 72-600.

I dag vil Josephine Thomsen gerne slå et slag for flere kvinder i luftfartsbranchen. Ifølge Check-in.dk, et branchemedie om luftfart, er det kun 6 pct. af det samlede antal piloter på verdensplan, der er kvinder.

»Jeg har virkelig skullet lære at tro på min mavefornemmelse og navigere i de ting, der har været udfordrende – for det kan da godt være svært at være den eneste pige. Derfor er mit kald også blevet at være rollemodel og hjælpe andre kvinder ved at være et godt forbillede,« siger Josephine Thomsen, der af den grund blandt andet har været foredragsholder til en konference for piger, der gerne vil ind i luftfarts-branchen.

»Det er sundt med noget diversitet. Derfor håber og tror jeg også på, at flere kvinder vil få job i den her branche – det viser tendensen. Og jo flere der kommer, jo mindre modstand vil der også være fremover,« siger den kvindelige pilot, der altså siden 2018 har fløjet passagerfly – hun har base i Aarhus Lufthavn, hvor hun er ansat ved Xfly, der flyver indenrigsruter for SAS.

Det er stadig specielt

Da først pilotdrømmen havde indfundet sig i Josephine Thomsens krop, var der »ingen vej tilbage«, som hun selv udtrykker det:

»Luftfart var kommet så meget under huden på mig. Det ville altid ligge i mit baghoved, så enten gik jeg ”all in” uden at se mig tilbage, eller også ville jeg fortryde det,« siger hun.

Hun fandt frem til en bankmand, der troede på hendes dyre drøm, og bestilte så en envejsbillet til flyundervisning i Florida – fem uger senere fløj hun selv for første gang.

Senere kom flycertifikaterne til de større fly i hus, og Josephine Thomsen fortryder ikke et sekund, at hun gik ”all in”.

»Hver eneste flyvning er stadig speciel, og jeg får stadig sommerfugle i maven. Udsigten på den anden side af skyerne kan intet slå. Det bliver aldrig ”old”,« siger piloten, der bor i Skjoldelev og ofte lander og letter på en mark lige ved siden af hjemmet – i et lille enmotors propelflyver, en Cessna 172.

Faktisk er det få hundrede meter fra dér, hvor der tilbage i 1970’erne var tale om at placere Hammel Lufthavn. Noget, som Josephine Thomsens farfar, Ingvard Thomsen, ikke var tilhænger af. Han var gennem mange år byrådsmedlem i Hammel Kommune og i en periode viceborgmester.

»Lufthavnen skulle ligge tæt på hans gård og marker, og han var glad for de åbne vidder og kornmarker, som en landmand nu er,« siger Josephine Thomsen med et smil og fortsætter:

»Det er da lidt sjovt, at jeg i dag letter og lander på samme sted, som lufthavnen skulle have været. Jeg ville ønske, at han kunne have været med på en flyvetur fra sin egen mark.«