Motorsavsmassakre på fredet udkigspunkt vækker undren

Naturstyrelsens maskiner har været i gang med at rydde træer på Lysnet, Danmarks niendehøjeste punkt, som ligger på kommunegrænsen mellem Randers og Favrskov.

Dele af Lysnet blev fredet i marts 2024, og nu skal området tilpasses fredningsbestemmelserne. Men træfældningen har skabt bekymring blandt flere borgere i Hadsten og Vissing, som frygter for områdets fremtid og de gamle træers skæbne.

Og det ser da også voldsomt ud, med træstubbe stikkende op af jorden.

Uffe Strandby, konstitueret skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland, forklarer, at fredningen har flere formål.

Der er fokus på at bevare de i forvejen lysåbne og lettere fugtige arealer, som er vigtige for især de sjældne svampearter og orkidéer, som man gennem årene har opdaget på bakken.

Rydningen af træer og buskads er primært for at sikre, at alle kan nyde udsigten og er en del af den nye fredning. Bevoksningen har gennem årene gradvist spredt sig på bakken og har gjort det svært for det naturlige overdrev, som der er på bakken. Det er primært piletræer og enkelte sitkagraner.

»Jeg tror, at de ældste træer maksimalt er 40 år gamle. Vi snakker jo ikke om, at vi gennemfører et indgreb i en eller anden 200-250-årig skov med en stor forekomst af særlige truede og sårbare arter,« siger skovrideren.

Speciel natur

Sidste år blev næsten 100 hektar af bakkelandskabet omkring Lysnet ved Vissing fredet. Med sine 131 meter er det Danmarks niendehøjeste punkt.

Fredningen skete på foranledning af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der helt tilbage i 2016 foreslog at frede et langt større område på 470 hektar omkring højdepunktet.

Og lodsejere på begge sider af kommunegrænsen er da også stadig skeptiske over for den omfattende fredning.

»De her lysåbne overdrev på sådan en meget fed lerjord, det giver jo en helt speciel natur. Og det er noget af det, som vi netop skulle prøve at sikre,« forklarer Alfred Borg, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov.

»Nogle af de meget specielle planter, der vokser i området, de har været noget nødlidende på grund af, at bevoksningen er taget til. I gamle dage var der jo dyr, der græssede det hele. Så derfor ville det ikke have vokset til så meget, som det er sket.«

Han forklarer, at der førhen var mere åbne partier og måske nogle enkelte træer og buskadser hist og her. Hvilket er godt for blandt andet flere typer af svampe og blandt andet de fredede orkidéer, kaldet majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt, som der er fundet på bakkedraget.

Modsætningen

Kan du forstå folk, som kigger på det med nutidens briller og kigger ud på et meget bevokset landskab, som har stået her i al den tid og måske også to generationer før dem, at de ikke kan forstå, at man så lige pludselig skal fælde det?

»Jeg kan sagtens se, at der er en modsætning i, at vi samtidig laver skovrejsninger andre steder. Det vil vi også gerne have. Så vi skal både have rigtig meget skov, vi skal også have naturskov, vi skal også gerne have selvgroet. Men det skal bare ikke ske alle steder. Der er nogle steder, hvor de naturlige processer ville have været anderledes. Det er det, vi prøver på at tilstræbe her,« lyder det fra Alfred Borg.

Naturstyrelsen bruger skovningsmaskiner og udkørselsmaskiner til arbejdet, som kan virke voldsomt, men de er designet til at være skånsomme mod naturen.

»De her maskiner er konstrueret, så de efterlader et relativt lavt marktryk og påfører begrænsede skader på arealerne og jordbunden,« siger Uffe Strandby, der forklarer, hvorfor der til flere borgeres undren bruges store maskiner til at fælde træer, der jo også optager CO2 og dermed gavner miljøet.

»Det kan jeg godt forstå. Det er et landskabshensyn, der ligger til grund for det, og et mindre element af naturhensyn. Så det korte svar er, at der bliver fældet i området, fordi fredningen har pålagt nogle indsatser i forhold til at sikre udsigten og de landskabelige værdier.«

Hegn og græssende dyr

Når rydningen er færdig, vil Naturstyrelsen sikre den fortsatte pleje af området gennem græsning.

»Vi planlægger at få hegnet en stor del af området, hvor der skal gennemføres græsning i et eller andet omfang,« siger Uffe Strandby. Hvilke dyr der skal græsse, er endnu ikke afklaret, men det kan være kreaturer eller geder, som er effektive til at holde buske og træer nede.

Naturstyrelsen har haft planerne for området i høring hen over oktober og november 2024. Her var græsning, for størstedelen af Naturstyrelsens arealer i Lysnet, beskrevet som en indsats.

Fredningen af Lysnet er en kompleks proces, der involverer både Naturstyrelsen og to kommuner.

»Naturstyrelsen sikrer de fredningsbestemmelser, der er i området. Det er vi forpligtet til,« siger Uffe Strandby.

Kommunerne har ansvaret for de private arealer, og samarbejdet mellem de forskellige lodsejere er vigtigt for at opnå de ønskede resultater.

Skovrideren forklarer, at Naturstyrelsen næsten er færdig med rydningen, og næste skridt er at etablere hegn og planlægge græsningen. Planen er, at der er græssende dyr på arealet inden for 1-2 år.

»Jeg vil nu ikke udelukke, at vi faktisk allerede i den kommende sæson (fra maj/juni 2025, red.) kan have fundet en løsning,« siger Uffe Strandby.