Danmarks Naturfredningsforening er langt fra tilfreds med fredning

Nu sker der langt om længe noget i forhold til flere klager, der for snart fire år side fulgte i kølvandet på fredningen af et område på 58 hektar omkring Lysnet fredet. Lysnet ligger et par kilometer vest for Vissing i Favrskov Kommune på grænsen til Randers Kommune og er med sine 131 meter Danmarks niende højeste punkt. Selve udsigtspunktet og tilhørende vendeplads blev fredet i 1951, men for nogle år siden foreslog Danmarks Naturfredningsforening (DN) en langt mere omfattende fredning af et område på 470 hektar omkring højdepunktet.

På baggrund af indsigelser i forbindelse med besigtigelser og et offentligt møde reducerede DN arealet til 315 hektar. Begge kommuner og lodsejere i området var dog imod en så stor fredning, og for at gøre en lang historie kort endte det med, at Fredningsnævnet besluttede at frede 58 hektar svarende til under 20 procent af det område DN forelog. I afgørelsen skrev nævnet blandt andet, at man kun ville frede de nødvendige arealer for at genoprette og fastholde udsigten fra Lysnet.

DN klagede

DN indgav straks en klage over fredningsafgørelsen, der ikke harmonerede med DNs ønske om at sikre ”lysåben natur og skovnatur i absolut topklasse.”

Ifølge Naturfredningsforeningen er der tale om ”det formentlig vigtigste større overdrevsområde i Danmark, som endnu ikke er beskyttet gennem hverken fredning, natura 2000 eller offentligt ejerskab, og som Århus Amt i sin tid karakteriserede som sit næststørste og vigtigste kun overgået af Mols Bjerge.”

Alfred Borg, formand for DN Favrskov, siger til Lokalavisen, at DN med fredningsforslaget ikke blot har ønsket at sikre udsigten fra Lysnet, men også har haft fokus på blandt andet at sikre bedre adgangsforhold og truede naturarealer samt skabe sammenhæng til eksisterende fredning ved Bjerre Skov.

I forslaget fra DN indgår blandt andet områderne Lindkær og Høgebjerg syd for Lysnet og landskabet omkring Bjerre Skov og Tusø Skov nord for Lysnet.

»Tusø Skov er en gammel stævningsskov, hvor man fælder træer, så de skyder igen. Det er noget helt specielt natur,« siger Alfred Borg.

Andre klager

DN var imidlertid ikke den eneste part, som i sin tid klagede over Fredningsnævnets afgørelse. Nævnenes Hus oplyser til Lokalavisen, at man også fik en klage fra lodsejer, der ikke mente, det var nødvendigt at frede hele eller dele af hans ejendom og i så fald krævede mere i erstatning.

Der ligger også en klage fra Miljøstyrelsen, der på vegne af staten udbetaler erstatninger til lodsejere. Klagen går i grove træk ud på, at der er betalt for meget i erstatning.

I forbindelse med fredningen i 2019 traf Fredningsnævnet afgørelse om at tildele ni berørte lodsejere en erstatning på godt en million kroner. Når den samlede erstatning er over 500.000 kroner, skal fredningsnævnets afgørelse efterprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket altså er tilfældet i denne snart fire år gamle sag, der først nu nærmer sig sin afgørelse.

Besigtigelse og møde

Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu indkaldt til besigtigelse og offentligt møde om fredningen af Lysnet. Besigtigelsen finder sted onsdag 27. september klokken 14.00. Man mødes ved parkeringspladsen på Lindkærvej ved Lysnet Sø, hvorfra turen foregår til fods og slutter ved Tusø Skov. Det offentlige møde finder sted torsdag 28. september klokken 9.00 på Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers.

Ved besigtigelsen får nævnets medlemmer mulighed for at se området med egne øjne og danne sig et indtryk af de konkrete forhold, inden man skal træffe afgørelse om fredningens omfang og erstatninger. Det offentlige møde dagen derpå er mere beregnet på generelle betragtninger om fordele og ulemper ved fredning.

Herefter skal Miljø- og Fødevareklagenævnet tage stilling til klagerne fra DN, Miljøstyrelsen og lodsejeren. Når nævnet har voteret, skal afgørelsen skrives, og der kommer ifølge Nævnenes Hus til at gå et stykke tid, før afgørelsen ligger klar.