Fortsæt til indhold

Voldsom brand i institution: Børn og unge hasteevakueret

Krimi
jn

En voldsom brand hærgede tidligt onsdag morgen en institution i landsbyen Hårbølle på Møn, skriver Ekstra Bladet.

En række ambulancer blev ved 05-tiden sendt til stedet, som huser behandlingskrævende børn og unge.

Beboerne blev evakueret fra bygningen, men politiet og brandvæsenet har endnu ikke overblik over, om alle nåede ud i tide.

»Vi arbejder på stedet, og og vi er i gang med at danne os et samlet overblik,« siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Det skal nu undersøges til bunds, om der er sket en kriminel handling i forbindelse med branden.