Patruljes lugtesans fældede mænd, der kørte rundt med hash og peberspray
To mænd på 20 og 25 år blev i Brabrand visiteret og fik deres bil ransaget.
am
En patrulje fattede natten til mandag klokkken 2.23 mistanke til to mænd i en bil, der kørte på Janesvej i Brabrand. De dirigerede bilen ind til siden, og da de kunne lugte hash fra bilen, blev mændene på 20 og 25 år visiteret, og bilen blev ransaget.
Den 25-årige havde et par poser med en mindre mængde hash og skunk på sig, og i hans ene lomme lå en peberspray. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.
Den 20-årige mand blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en mindre mængde skunk og en joint på sig, det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.