Ung mand kørte galt, da rådyr sprang frem
Uheldet fandt sted på Randersvej ved Stilling - heldigvis endte det kun i materielle skader.
En ung mand kørte mandag nat klokken 02.06 i rabatten. Uheldet skete på Randersvej ved Stilling. Her kørte manden med cirka 60 km/t, da et rådyr sprang frem foran bilen.
Manden undveg, men i det han kørte ud i rabatten ramte bilen en sten. Heldigvis endte den farlige situation dog kun med materielle skrammer, det oplyser Sydøstjyllands Politi.
I bilen sad en 23-årig mand fra Skanderborg.