Fortsæt til indhold

Efter dødsulykke nord for Låsby: 21-årig kvinde sigtet for uagtsomt manddrab

Politiet har nu sigtet den 21-årige kvinde, der forårsagede ulykken ved toustrup tirsdag, skriver Midtjyllands Avis.

Krimi

Politiet har nu sigtet en 21-årig kvinde fra Gjern for uagtsomt manddrab efter den alvorlige ulykke ved Skanderborgvej/Hammelvej nord for Låsby tirsdag formiddag.

Det skriver Midtjyllands Avis.

I forbindelse med ulykken kom en 74-årig mand fra Galten så alvorligt til skade, at han tirsdag aften endte med at dø af sine kvæstelser på sygehuset i Skejby.

Ulykken med tre biler involveret skete omkring klokken tyve minutter i ni tirsdag, da en 21-årig kvinde kørte op i bagenden på den 74-årige mand, der holdt stille for at svinge til venstre.

Den 74-åriges bil blev i den forbindelse skubbet over i modsatte spor, hvor den modkørende bil ramte ham forfra.

Det oplyste vagchefen til Lokalavisen.dk efter ulykken.

»Når man overraskende bliver påkørt bagfra og sekundet efter bliver torpederet forfra, så er det kritisk,« sagde han.