Fortsæt til indhold

Stod for driften af 28 bordeller i Jylland: Tjente millioner bordeldrift – nu er 31-årig kvinde tiltalt

En 31-årig kvinde skulle ifølge anklagemyndigheden have tjent 5.860.000 mio kro. på andres prostitution og drevet hele 28 bordeller rundt om i Jylland i en periode fra 2017 til 2022.

Krimi
af

En 31-årig kvinde skulle angiveligt have drevet i alt 28 bordeller fordelt ud over 13 jyske byer i forskellige perioder fra den 15. september 2017 til den 30. november 2022.

Det fremgår i hvert fald i et 27 sider langt anklageskrift rettet mod den 31-årige, der om en uges tid skal en tur i Retten i Esbjerg.

Det skriver Ritzau ifølge TV Midtvest søndag.

Anklagemyndigheden melder dog samtidig, at en række andre personer ligeledes skulle have deltaget i driftet af de 28 bordeller – som bl.a. lå i både Ebsjerg, Aalborg og Kolding – men det var dog ifølge Ritzau den førnævnte kvinde, som både stod for kontakten mellem de prostituerede og kunderne samt betalingen af husleje, indretning af bordellerne, annoncering samt indkøb af remedier som kondomer og glidecreme.

I den pågældende periode skulle kvinden ifølge tiltalen have tjent cirka 5.860.000 kroner på andres prostitution.

Den 31-årige er udover rufferi og hvidvask også tiltalt for dokumentfalsk.

Kvinden skulle nemlig ifølge anklageskriftet have fået prostituerede ind i landet, mens Danmark stadig var pålagt coronarestriktioner tilbage i 2020.

Dengang kreerede kvinden ifølge Ritzau falske ansættelseskontrakter, hvori det fremgik, at de skulle arbejde i hendes tøjbutik i Esbjerg.