Fortsæt til indhold

Fandt kvinde død i eget hjem: 72-årig mand fængslet for drab

Fyns Politi fandt lørdag eftermiddag en ældre kvinde død i sit hjem i Svendborg.

Krimi
sbl

Sidst på eftermiddagen lørdag meldte Fyns Politi ud, at de havde fundet en 73-årig kvinde død i eget hjem nær Sofielund i Svendborg.

»Tragiske familieomstændigheder« kaldte vagtchef Milan Holck Nielsen det over for Fyens.dk i går.

Søndag eftermiddag har politikredsen så meldt ud på Twitter, at de har anholdt kvindens 72-årige ægtemand og sigtet ham for drab. Manden er søndag blevet fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, hvor han blev ikendt varetægtsfængsling.

»Fyns Politi antager, at motivet bunder i tragiske familieomstændigheder. Der pågår stadig efterforskning. Der oplyses ikke yderligere i dag,« skriver politiet.