Fortsæt til indhold

28-årig i kritisk tilstand efter voldsomt overfald på hotelværelse

Krimi
af

Natten til mandag har adskillige betjente, hundepatruljer og kriminalteknikere været til stede ved hotellet NH Collection Copenhagen, der ligger på Strandgade i København.

En ambulance er samtidig blevet set køre fra hotellet.

Til B.T. oplyser Københavns Politi, at nattens store politiaktion skyldes, at en 28-årig mand har været udsat for vold på et hotelværelse og nu er i kritisk tilstand.

»Vi fik allerede anmeldelsen klokken 12.50 søndag. Vi får at vide, at en mand er blevet fundet på et hotelværelse efter at han har været udsat for vold« lyder det fra vagtchefen.

Ifølge B.T. har der formentlig været tale om en sammenkomst mellem en række unge mennesker på det pågældende hotelværelse, hvor den tilskadekomne mand efterfølgende er blevet fundet.

Der er indtil nu ingen anholdte i sagen.

Ekstra Bladet skriver, at den 28-årige blev indlagt på hospitalet søndag eftermiddag, og derefter ledte efterforskningen politiet på sporet af det formodede gerningssted.

Opdateres …