Fortsæt til indhold

Politiet rykkede massivt ud til gods: Ældre mand fundet død

Gårsdagens politiaktion nær Boeslunde Gods nord for Skelskør handlede om et mistænkeligt dødsfald, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi onsdag.

Krimi
sbl

Et større opbud af politibetjente, hundepatruljer og beredskab var tirsdag eftermiddag mødt op ved Espe Gods i Boeslunde nær Skælskør, hvor de undersøgte et »mistænkeligt forhold«.

Onsdag eftermiddag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så offentliggjort, hvad aktionen handlede om.

En ældre mand var om formiddagen blevet fundet død på en sti ved Epsevej, oplyser politikredsen ifølge TV 2 Øst.

Det store opbud tirsdag handlede om at slå fast, om der kunne ligge en kriminal handling bag dødsfaldet. Over for mediet bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at det gør der ikke.

Den ældre mand er blevet identificeret, og hans pårørende er underrettet.