Fortsæt til indhold

Har fået 800 henvendelser ovenpå skyderiet i Field's: »Vi vil gerne sige et stort tak«

Københavns Politi takker på Twitter de mange borgere, der har sendt vigtig information i forbindelse med efterforskningen af skyderiet.

Krimi
am

»Vi har på nuværende tidspunkt fået omkring 800 henvendelser,« skriver Københavns Politi på Twitter.

Her uddeler politikredsen en stor tak til de mange borgere, der har henvendt sig med vigtig information i forbindelse med skyderiet i Field’s.

»Vi vil gerne sige et stort tak til de mange borgere, der har henvendt sig,« lyder det blandt andet.

I samme ombæring meddeler politiet, at såfremt der er nogen, der sidder inde med videooptagelser eller viden, og som endnu ikke har kontaktet politiet, så kan man gøre det på 1-1-4.