Fortsæt til indhold

Overfaldet med skaller og knytnæver: Men hvem er offeret?

Politiet leder både efter offer og vidner.

Krimi
jro

To mænd er blevet overfaldet af flere personer. En anden slået ned at mindst tre mænd.

Nu er fire varetægtsfængslet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Samtidig opfordrer politiet både offer og vidner til at henvende sig til politiet.

Politiet undersøger, om de skal stå bag flere overfald - og om der også er flere gerningsmænd.

Det ene overfald fandt sted i Hjerting ved Esbjerg den 28. august, hvor to mænd på 19 og 49 år blev overfaldet af flere personer.

Det andet overfald fandt sted i Ribe i dagene omkring Tulipanfesten midt i maj.

Hvem er offeret?

Her blev en ung mand passet op af mindst tre mænd og den unge mand blev ramt af adskillige knytnæveslag og en skalle.

Det offer vil politiet gerne i kontakt med. Også de to piger, som offeret skal have fulgtes med.

Derudover opfordrer politiet i det hele taget eventuelle vidner til at henvende sig til politiet.

»Er du det eftersøgte offer eller en af de to piger – eller så du overfaldet, så ring til politikommissær Ole Hillerup på telefon: 5179 6974,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

De fire mænd blev varetægtsfængslet i fire uger.

Tre af dem kærede kendelsen.