Gammel mand brager gennem jernbanebom - og fortsætter
Han kørte dog direkte på værksted.
En ældre mand kørte mandag aften lige durk gennem en jernbanebom - og fortsatte sin kørsel.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Politiet fik klokken 18.04 anmeldelse om, at en bilist, der var kørene ad Flægkær i nordvestlig rening, havde ramt en jernbanebom, der var nede.
Bilisten fortsatte dog ufortrødent fra stedet.
Det lykkedes politiet at opspore ham på et værksted i Gislinge. Ved påkørslen havde manden fået ødelagt sin forrude.
Den 81-årige forklarede til politiet, at han ikke havde set bommen på grund af den lave sol.
Han var uskadt, men chokeret.
.Jernbanebommen var gået i stykker, så politiet underrettede Bane Danmark om påkørslen, hvilket ville medføre ekstra forsigtighed og nedsat fart for de tog, der skulle passere Flægkær.
Politiet registrerede omstændighederne og skadevolderen i forbindelse med påkørslen af jernbanebommen.
Flægkær ligger ved byen Gislinge nordvest for Holbæk.