Brand i villa: Vejen spærret af ambulancer og brandbiler
Der er ikke meget tilbage af køkkenet.
Der har været ild i et køkken i en villa på Gammel Køge Landevej i Brøndby.
Den brand har beredskabet fået bugt med.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Billeder fra stedet viser, at både politi, ambulance og lægeambulance blev tilkaldt.
Alle beboere var dog ude af huset, da brandvæsenet ankom.
En person er tilset af ambulancepersonalet.
»Ild i køkken i villa slukket,« skriver Hovedstadens Beredskab - og viser et billede af, hvordan det udbrændte køkken ser ud.
Det store opbud af brandbiler og redningspersonale spærrede vejen, mens der blev arbejdet på stedet.