Fortsæt til indhold

Mand klemt under lastbil

Han var ved at reparere den, da den sænkede sig over ham.

Krimi

En mand blev mandag klemt fast under en lastbil.

Det skriver Midt- og Vestjællands Politi i sin døgnrapport.

Her står der, at manden mandag eftermiddag er ved at reparere lastbilen på Bjælkerupvej i Store-Heddinge ved Stevns.

Pludselig sprænger en trykslange - og lastbilen sænker sig ned over manden.

Det lykkes manden selv at komme fri, alligevel bliver en ambulance tilkaldt for at tilse manden.

Han slap dog uden alvorlige skader, skriver politikredsen, der også oplyser, at Arbejdstilsynet er blevet informeret om sagen.