Fortsæt til indhold

Politiet kaldt ud til tumult på banegården i Aarhus

Der opstod søndag aften tumult mellem flere personer ved Aarhus Banegård

Krimi
Arkiv

112 Politiet måtte søndag aften tilkaldes, da flere personer kom op at toppes ved indgangen til Aarhus Banegård. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 19.05 blev politiet kaldt ud til Banegårdspladsen. To mænd på 25 og 28 år forklarede til politiet, at de stod uden for indgangen til banegårdshallen og ventede på en ven, da en ukendt person kom hen til dem og spurgte, om han måtte få en cigaret, hvilket de to mænd afviste.

Manden gik herefter hen til sin kammerat, hvor han fik en cigaret, hvorefter han gik tilbage til de to og råbte af dem. Herefter tændte han sin cigaret, gik helt tæt på dem og pustede røg lige i ansigtet på den 28-årige mand.

Det fik den 28-årige til at puffe til manden, der kvitterede ved at slå ud efter den 28-årige.

Herefter opstod der tumult mellem de fire mænd. Det endte med, at to mænd på 16 og 20 år blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at have forsøgt at starte et slagsmål med de to mænd på 25 og 28 år.

jwh