Hundelufter pløjet ned af spritbilist: Hårdt kvæstet - hund død på stedet
Arkiv
En 50-årig mand og hundelufter fra Juelsminde blev hårdt kvæstet, da han mandag aften kl. 21.28 blev påkørt af en bil på Sindballevej ved Rårup mellem Horsens og Juelsminde. Han gik inde i siden af vejen - hunden blev dræbt ved påkørslen
Det skriver Horsens Folkeblad.
Bilisten var en 20-årig mand fra Horsens.
Den 50-årige blev slynget op over bilen og røg ned på jorden. Han blev efterfølgende fløjet til Skejby Sygehus og behandlet for sine skader, men han er uden for livsfare, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Hunden døde på stedet.
Den 20-årige bilist, der var skyld i uheldet, blev testet positiv for spirituskørsel og varetægtsfængslet, skriver Horsens Folkeblad.