Fortsæt til indhold

Mistænkt for voldeligt hjemmerøveri: Nu er Sydsjællands Bonnie og Clyde anholdt

Krimi
Arkiv

Minderne om et af de mest berygtede forbryderpar, Bonnie og Clyde, som stod bag en lang række røverier i 1930érnes USA, vækkes til live, i forbindelse med anholdelse af et ungt par, som mistænkes for at stå bag et voldeligt hjemmerøveri i Nørre-Alslev på Falster mandag.

Parret - en 24-årig kvinde og en 20-årig mand - blev anholdt tirsdag efter en anmeldelse om, at de havde truet en ekspedient på en tankstation på Gaabensevej i Nørre-Alslev, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De er mistænkt for at have opsøgt en beboer på en adresse i Nørre-Alslev mandag aften klokken 22.36 og tiltvinge sig adgang til boligen ved blandt andet at give beboeren en knytnæve i ansigtet. Herefter stjal de et par computere, som de stak af med.

De bliver begge fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster i løbet af onsdag, oplyser politiet.

jn