Fortsæt til indhold

Brand i lejlighed i Aarhus: Beboer fundet død

Ældre mand fundet indebrændt i sin lejlighed

Krimi
Jeppe Rafn

En ældre mand blev onsdag aften fundet død i sin lejlighed i en etageejendom i Langelandsgade i Aarhus C.

Det skete efter en brand i lejligheden, som blev anmeldt onsdag kl. 22.26. Brandvæsnet rykkede ud og sendte røgdykkere ind i lejligheden, hvor de fandt den ældre mand, der boede alene. Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang Rasmussen.

Ifølge vagtchefens oplysninger var det ikke nogen voldsom brand. Der var mere røg, end der var ild, og ingen andre lejligheder eller personer i etageejendommen blev berørt af branden.

"Teknikere er ved at undersøge brandårsagen, men der er intet mistænkeligt," siger vagtchefen med henvisning til, at branden efter alt at dømme altså ikke er påsat.

Se flere billeder og video på localeyes.dk.