Fortsæt til indhold

Politiet om fundet af død ung mand: "En ulykkelig hændelse"

Der ligger ingen forbrydelse bag dødfunden mand ved Rebæk Strand mandag

Krimi
Arkiv

Mandag morgen klokken lidt i otte modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en mand, der var fundet død i vandet ved Rebæk Strand ved Kolding.

Undersøgelser har vist, at der var tale om en yngre mand fra nærområdet, og de pårørende er nu underrettet.

Politiets mistænkte i føste omgang, at der kunne ligge en forbrydelse bag mandens død, men undersøgelserne har vist, at dette ikke er tilfældet. I stedet konkluderer politiet, at der er tale om en ulykkelig hændelse.

Politiet har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen til offentligheden.

jn