Fortsæt til indhold

28-årig kørte i grøften: Pludselig kom der en modkørende bil

Fører af varevogn blev overrasket ved kurve.

Krimi
ear

En uheldig bilist trak ud til højre i vejbanen og røg ned i grøften, da han blev overrasket over en modkørende bil.

Færdselsuheldet skete tirsdag kl. 8.24, da bilisten, en 28-årig mand fra Harlev, kom kørende i en Ford Transit varevogn i sydvestlig retning ad Risvej ved Tebstrup.

Ved kurven ved Sneptrupvej blev føreren overrasket over, at der kom en modkørende bil, og den 28-årige trak ind mod højre side og kørte i grøften.

Den 28-årige slap uden skrammer, og der skete kun materiel skade på varevognen. Modparten har formentlig ikke opdaget uheldet, så han kørte blot videre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.