Fortsæt til indhold

Efter alvorligt solouheld: Svæver mellem liv og død

En 60-årig mand er i kritisk tilstand efter en knallertulykke.

Krimi

Opdatering: Manden er afgået ved døden. De pårørende er underrettet.

En 60-årig mand er i kritisk tilstand efter en soloulykke på Rømergårdsvej i Rønne.

Det oplyser Bornholms Politi til Lokalavisen.dk.

Politiet modtog anmeldelsen lørdag kl. 12.41.

»Der er tale om en knallertulykke og et solouheld, og føreren er fortsat i kritisk tilstand,« oplyser vagtchefen hos Bornholms Politi.

Manden, der er fra lokalområdet, er blevet bragt til Bornholms Hospital, men politiet forventer, han senere vil blive fløjet til Rigshopsitalet.

Vejen var spærret tidligere på dagen som følge af ulykken, men er det ikke længere.

Det er begrænset, hvad politiet kan sige om ulykken, men en bilinspektør er tilkaldt, og han skal klarlægge de nærmere omstændigheder bag ulykken.