Fortsæt til indhold

Corona-trick: Dyr guldring stjålet

Ung mand stak af med guldring, som han kom for at kigge på

Krimi
Arkiv

En 54-årig kvinde fra Tilst fik tirsdag aften stjålet en dyr guldring, hun havde sat til salg på Den Blå Avis.

En interesseret køber, der kaldte sig Jesper, skrev at han gerne ville købe ringen, og de aftalte at mødes ved hendes hus.

'Jesper' kom som aftalt, og de holdt god afstand til hinanden på grund af corona-forholdsreglerne. Da han bad om at se nærmere på ringen, lagde hun den fra sig, så han kunne tage den. Han tog den hurtigt i hånden, sagde 'god dag' og løb herefter fra stedet uden at have betalt.

Kvindens mand løb efter ham, men måtte hurtigt opgive jagten, og det er endnu ikke lykkedes politiet at spore tyven via korrespondancerne med kvinden.

Østjyllands Politi hører gerne fra dig, hvis du ser den sat til salg eller får tilbud om at købe den. Den har indgraveret teksten 'Per Borup 750 PB'.

Gerningsmanden beskrives som:

• Ca. 18-20 år

• Lys hudfarve og kort, lyst hår

• Ca. 185-190 cm, spinkel

• Iført lyseblå dunjakke, sorte Armani-sketchers og koboltfarvede jeans

• Talte dansk

Oplysninger om ring eller gerningsmand kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

jr