Fortsæt til indhold

Butikstyv stak af med 14 vin- og vodkaflasker

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En patrulje kørte onsdag kl. 17-50 til Bilka i Tilst, hvor personalet havde tilbageholdt en 55-årig mand.

Personalet fortalte, at butikkens alarm var blevet aktiveret, da manden forlod butikken. De var efterfølgende fulgt efter ham til busstoppestedet på Agerøvej, hvor de ventede på politiet sammen med den 55-årige.

I den 55-åriges rygsæk fandt betjentene 11 flasker vin og 3 flasker vodka, som manden erkendte at have stjålet fra Bilka. Han blev derfor sigtet for butikstyveri.

Færdsel

Onsdag kl. 11.52 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Christian Xs Vej og Vilhelm Becks Vej i Viby, da en 60-årig kvindelig bilist skulle svinge til venstre i krydset, og derved kom ind foran en 55-årig mand på motorcykel, der kørte ligeud for grønt lys.

En 20-årig mand blev onsdag kl. 18.49 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Søndervangen i Viby. Den 20-årige blev desuden sigtet hvor at opgive falsk navn til betjentene.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Skæring Hedevej i Egå begået mellem lørdag den 11/4 kl. 18.00 og onsdag den 15/4 kl. 12.52
  • På Vestergårdsringen i Viby begået onsdag den 15/4 kl. 22.30