Rystende og helt umotiveret: Tilfældig 41-årig mand dolket i maven
En tilsyneladende tilfældig 41-årig mand blev fredag aften offer for et knivstik på Femkanten i Odense. Manden blev stukket i maven af en ukendt ung mand, som forinden havde chikaneret flere beboere i et af lejlighedskomplekserne på vejen, skriver Ekstra Bladet.
Den unge mand havde omkring klokken 21.30 chikaneret ved at ringe på samtlige dørtelefoner, og da den 41-årige gik ned på gaden for at bed ham om at stoppe sin chikane, trak den unge mand en kniv og stak ham i maven.
Vagtchefen hos Fyns Politi oplyser, at den 41-årige heldigvis er udenfor livsfare. Han er indlagt til behandling.
Gerningsmanden er fortsat på fri fod, og ham vil politiet meget gerne have fat i.
Han beskrives ifølge Ekstra Bladets oplysninger som værende cirka 20 år gammel, 165 centimeter høj og var iført en mørk jakke.
Kontak Fyns Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn