Kvindelig fodgænger kørt ned af bus: Indlagt med flere knoglebrud
Arkiv
En 69-årig kvinde fra Hillerød blev tirsdag formiddag alvorligt kvæstet, da hun blev påkørt af en bybus i krydset Milnersvej/Søndre Jernbanevej i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi.
Ulykken skete klokken 10.53, da kvinden var i færd med at krydse vejen i fodgængerfeltet. Bussen kørte i sydlig retning ad Søndre Jernbanevej og skulle svinge til venstre op mod Hillerød Station, da påkørslen skete.
Kvinden fik flere knoglebrud ved sammenstødet, og hun blev kørt med ambulance til behandling på Nordsjællands Hospital.
Buschaufføren blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, oplyser politiet.
jn