Eksplosion på havnen i Grenaa: Tre er kommet svært til skade
Politi og brandvæsen er i fuld gang med at arbejdet på stedet
112 Politi og brandvæsen er til stede på havnen i Grenaa, efter der var en eksplosion på et skib ud for Nordhavnsvej.
Tre personer, der arbejdede på skibet, er blevet reddet ud, og skulle være kommet svært til skade, hvor yderligere to også er blevet tjekket for røgforgiftning.
De tre svært tilskadekomne er nu blevet fløjet til Rigshospitalet med helikopter og branden er slukket, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Umiddelbart er der ikke andre personer, der kommet til skade.
3 personer, der arbejdede på skibet, er blevet reddet ud. De er svært tilskadekomne og bliver fløjet til hospitalet med helikopter. Yderligere 2 skal tjekkes for røgforgiftning. Umiddelbart ikke yderligere personer kommet til skade. #politidk https://t.co/5au1kXqdF2
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) April 23, 2020
Det var klokken 9.38 politi og brandvæsen modtog anmeldelelsen om eksplosionen på skibet, der ligger i værft. Politiet oplyser, at der formentlig er tale om en gaseksplosion i forbindelse med arbejdet på skibet.
Der er kommet en del røg, men røgen skulle umiddelbart ikke være kemisk.