Fortsæt til indhold

Groft overfald filmet og lagt på nettet: Borgeres tip ledte politiet til drenge på 12 og 13 år

Krimi
Arkiv

To drenge, som mistænktes for at have udsat en 11-årig dreng fra Skovlunde for vold på en skaterbane i Skovlunde den 23. marts, mens de filmede overfaldet, er nu blevet identificeret, oplyser Københavns Vestegns Politi.

De to drenge er henholdsvis 12 og 13 år, og de bliver nu afhørt til sagen af politiet med de sociale myndigheder på sidelinjen.

"Jeg er rigtig glad for, at vi med hjælp fra offentligheden, har fundet frem til de to mistænkte. Jeg håber, at denne sag understreger for alle, at et sådan forhold både er groft og noget der bliver taget ganske alvorligt," siger vicepolitiinspektør Thomas Mejborn.

Sagen vil formentlig inden længe blive indstillet til Ungekriminalitetsnævnet.

jn