19-årig hjemmerøver melder sig selv
En 19-årig mand troppede selv op på politistationen
I alt fem personer er nu anholdt og sigtet i en sag om et groft hjemmerøveri i Viborg.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Fire personer var sigtet og varetægtsfængslet i sagen, men fredag meldte en 19-årig formodet gerningsmand, som var eftersøgt, sig selv og troppede op på den lokale politistation, skriver mediet.
Han skulle angiveligt - sammen med de andre sigtet - have brudt ind i en 22-årig mands lejlighed og stjålet mærketøj, mobiltelefon og en computer.
Den 22-årige fik nogle snitsår og måtte forbi sygehuset efter røveriet, der blev begået søndag morgen den 8. marts.
Røverne brugte en kniv og en gasbrænder til at true ham til at udlevere ejendelene.
Den 19-årige er blevet varetægtsfængslet, men nægter sig skyldig.
Politiet mener, at der stadig er yderligere en gerningsmand på fri fod.
dp