Det værste frygtes: Nu er forsvunden kvindes taske fundet
Østjyllands Politi leder fortsat intensivt efter den 32-årige Iuliaa Tytarchuk fra Randers, som sent fredag aften blev meldt savnet, efter hun omkring klokken 18 var gået fra hjemmet uden at vende tilbage.
Det var hendes mand, der alarmerede politiet.
Politiet har i løbet af weekenden foretaget en intens eftersøgning efter den 32-årige med hunde, helikoptere og både, men det er endnu ikke lykkedes at finde hende.
Politiet oplyser, at en borger har fundet den 32-årige kvindes taske med nogle personlige ejendelei. Den lå ved Gudenåen tæt på Randers Naturcenter, og derfor har Østjyllands Politi et særligt fokus på dette område.
Eftersøgningen fortsætter, og Østjyllands Politi hører stadig gerne fra vidner, som har set Iuliaa Tytarchuk siden fredag aften.
Hun beskrives som: 32 år, 165 cm. høj. Iført sorte bukser og sort jakke.
Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.
jn