Politiet til knallertkører efter uheld: Vi har et plaster til dig
Arkiv
Sydjyllands Politi har offentligt henvendt sig direkte til en person, der torsdag aften kørte galt på knallert i Haderslev.
Ifølge politiet kørte personen mod ensretningen og påkørte en bil, hvorefter personen smed knallerten fra sig.
Sydjyllands Politi skriver på Twitter, at knallertkøreren kan hente sin knallert og samtidig få et plaster, idet personen angiveligt slog sig ved sammenstøddet med bilen.
Kære knallerist. Du er velkommen til at hente din knallert. Den som du smed fra dig i Haderslev torsdag aften, efter at du var kørt mod ensretningen og havde påkørt en bil. Vi har også et plaster, da du vist slog dig lidt. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) May 8, 2020
jr