Fortsæt til indhold

Mand forfulgte kvindelig bilist: Nu takker politiet ham

En 44-årig mand standsede mandag en spritbilist i Nordsjælland

Krimi
Arkiv

Nordsjællands Politi kan i dag takke en 44-årig mand fra Birkerød for at han skred til handling, da han mandag omkring klokken 12.30 fik øje på en kvinde i bil, som han mistænkte for spirituskørsel.

Kvinden kørte på Amtsvejen i Skævinge, og den 44-årige valgte at køre efter hende, alt imens han havde kontakt til en politipatrulje, som blev sendt afsted for at finde kvinden.

Det lykkedes imidlertid den 44-årige mand at standse kvinden, som viste sig at være en 35-årig kvinde fra København. Han fik hende til at blive på stedet, indtil patruljen nåede frem, og anholdte og sigtede hende for spirituskørsel.

Kvinden blev taget med på hospitalet, hvor hun fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hendes nøjagtige promille.

jn