Fortsæt til indhold

Motorcyklist i vild flugt fra politiet: To betjente kørt på sygehuset

En patruljebil kørte direkte ind i et træ under en eftersættelse i Nordsjælland

Krimi
Arkiv

To politibetjente fra Nordsjællands Politi var mandag sidst på eftermiddagen involveret i et trafikuheld i forbindelse med jagten på en motorcyklist, som ikke ville lade sig standse. Det skriver sn.dk.

På Ullerup Skovvej i Hundested gik det galt i et skarpt sving, hvor patruljevognen kørte af vejen og direkte ind i et vejtræ.

Begge betjente blev med ambulance kørt til tjek på sygehuset. Derfra lyder meldingen, at de er sluppet med lettere skader. Til gengæld er politibilen totalskadet.

Den undslupne motorcyklist er tirsdag morgen fortsat ikke fundet af politiet, skriver sn.dk.

Træet som patruljevognen kørte ind i. Foto: Presse-fotos.dk.

jn