Netop nu: Landejendom står i flammer
Jacob Nielsen
En tom landejendom på Kattrupvej syd for Skanderborg står mandag morgen i flammer. Det oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Uge-Bladet Skanderborg.
Politiet fik en anmeldelse om røgudvikling klokken 09.06, og da brandvæsenet nåede frem, var ejendommen totalt overtændt.
Slukningsarbejder er fortsat i gang.
Der er endnu ingen melding om årsagen til branden.