Fortsæt til indhold

Konflikt ude af kontrol: En dræbt - en hårdt såret

Skud affyret i Vollsmose onsdag aften

Krimi
Arkiv

Kort før midnat lød en skudsalve i Odense-bydelen Vollsmose.

Fyns Politi bekræfter, at to mænd på 31 år er ramt af skud. Den ene er afgået ved døden. Den anden person er hårdt såret, men stabil.

Fyns Politi har arbejdet på stedet hele natten men kan, og det vurderes, at skyderiet er en udløber af en igangværende konflikt mellem personer fra flere grupperinger.

Midnatsskyderiet sendte et chok gennem mange i området. Det fortæller Egeparken-beboer, Janni Filstrup, til B.T.

"Det er for tæt på det her. Jeg synes, det er forfærdeligt. Vi tænker meget på de børn, der går herude. Jeg er ude at lufte hund midt om natten. Næste gang kan det være, at jeg er en af de uskyldige, der bliver ramt," siger hun.

I et forsøg på at genskabe tryghed i området har patruljer natten igennem været talrigt tilstede og er fortsat torsdag middag massivt tilstede i bydelen.

Klokken 12.15 afholder politiet, sammen med borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, pressemøde om situationen fra Politigården i Odense.

jn