Fortsæt til indhold

Bilister fanget mellem brand og voldsom ulykke

Kilometerlange køer på trafikeret motorvej efter flere uheld

Krimi
Arkiv

Rettelse: Nordsjællands Politi oplyser, at lastbil ulykken skete i sydgående retning - ikke nordgående, som det tidligere er meldt ud.

Har man planer om at benytte sig af Hillerødmotorvejen de kommende timer, så skal man nok overveje at søge andre veje.

De seneste timer har der nemlig været voldsom aktivitet midt i fredagsmyldretiden.

Først opstod der en naturbrand nær motorvejen ved Allerød, som medførte, at man måtte spærre sydgående spor fra Roskildevej til Kollerødvej.

Politiet oplyste ved 14.30-tiden, at slukningsarbejdet kunne tage et par timer.

Det skabte store køer på motorvejen, men lidt senere var den gal igen. Denne gang på den sydgående strækning mellem Harløsevej og Herredsvejen.

Her oplyser Nordsjællands Politi, at to lastbiler er kørt sammen, mens en personbil er endt i grøften. Ingen skulle være kommet alvorligt til skade, men den ene lastbil spærrer vejen i begge retninger.

Køerne på motorvejen strækker sig over adskillige kilometer. Ifølge Vejdirektoratets trafikkort er der "tæt trafik" hele vejen nord for Bregnerød og helt op til Ullerød. En strækning på næsten 12 kilometer.

Uheldige bilister er blevet fanget mellem begge uheld, og på Twitter spørger en uheldig trafikant politiet, hvor længe man skal regne med at sidde stille.

"Hvad er tidshorisonten? Sidder med et treårigt barn i bilen fanget mellem branden og uheldet?"

dp