Brandmand idømt fængsel for bedrageri: Sådan sugede han penge ud af systemet
En 61-årig mand fra Fårvang er for nylig blevet idømt 10 dages betinget fængsel og samfundstjeneste for bedrageri, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Brandmanden udnyttede sidste år, at han var i besiddelse af brandvæsenets benzinkort, og det benyttede han hele syv gange til at tanke sin egen private bil op.
OK-kortet, som tilhørte Midtjysk Brand og Redning, blev således trukket 1.888 kroner.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad er kendte den 61-årige mand forholdene i retten, og han indvilgede også i at tilbagebetale de 1.888 kroner.
Til Folkebladet udtaler beredskabsdirektør i Midtjysk Brand og Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, at personalesagen internt er blevet håndteret efter alle kunstens regler.
Hvad der helt konkret ligger i det, melder historien ikke noget om.
jn