92-årig kvinde udnyttet af tricktyve
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En 92-årig kvinde blev lørdag ved 13-tiden udsat for tricktyveri.
Kvinden blev på Stenvej i Højbjerg standset af en mand og en kvinde.
De sagde et eller andet på et udenlandsk sprog, som kvinden ikke forstod. Og derefter gik de videre.
Da den 92-årige kvinde kom hjem, opdagede hun, at hendes pung var væk.
Kvinden kunne desværre ikke give et godt signalement af tricktyvene, men beskriver blot manden som kraftig af bygning.
Færdsel
På Nordlige Bjergevej i Højbjerg sad en 34-årig mand lørdag ca. kl. 07:35 og sov på førersædet i en personbil med motoren tændt. Manden var spirituspåvirket over det tilladte og var endvidere frakendt førerretten. Han blev sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Lørdag ca. kl. 10:05 blev en 41-årig kvinde standset på Fridtjof Nansens Vej i Århus N. Kvinden blev skønnet påvirket af spiritus over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Ca. kl. 00:35 blev en 22-årig mand standset på Højgårdsvej i Viby J. Den 22-årig blev skønnet påvirket af spiritus over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel.
Lørdag ca. kl. 18:00 standsede politiet en personbil på Inger Christensens Gade i Brabrand. Bilen blev ført af en 27-årig kvinde, der ikke havde erhvervet kørekort. Da det var tredje gang, den 27-årige blev standset uden at have erhvervet førerret, beslaglagde politiet bilen.
Politiet har i det forløbne døgn standset og sigtet yderligere fire personer for kørsel uden førerret samt to personer for kørsel i frakendelsestiden.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Aarhus:
Sølystvej 8250 Egå, sket mellem 04/10/2020 01:25 og 04/10/2020 01:25