Kvindelig fodgænger ramt af lastbil
Arkiv
En kvinde, som var på gåben, blev sent tirsdag aften påkørt af en lastbil på Vejlevej ved byen Hampen nord for Nørre Snede. Det skriver Ekstra Bladet.
De første meldinger fra stedet i går aftes lød på, at kvindens tilstand var alvorlig, men onsdag morgen oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at kvinden på mirakuløs vis alligevel ikke er kommet alvorligt til skade.
Ifølge Ekstra Bladet blev Vejlevej i forbindelse med ulykken spærret i begge retninger frem til midnat.
Chaufføren af lastbilen slap uskadt.
jn