Fortsæt til indhold

Tre biler kørte sammen i tæt trafik

Krimi
Arkiv

Fredag eftermiddag klokken 16.38 skete der et færdselsuheld med tre biler på Østjyske Motorvej i Tilst.

Østjyllands Politi oplyser, at der var tæt eftermiddagstrafik, hvilket havde fået en 23-årig mandlig bilist og en 36-årig kvindelig bilist til at bremse hårdt op.

Bagved dem kom en 26-årig mandlig bilist, der ikke nåede at bremse, men påkørte de to førnævnte bilister.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Uheldet skete i motorvejens sydgående retning.

Der skete umiddelbart ingen personskade.

jr