Cyklist i livsfare efter påkørsel: Narkobilist tog flugten
Arkiv
En 42-årig mand ligger indlagt med alvorlige skader, efter han ved midnatstid natten til søndag blev ramt af en bil på Amager Fælledvej på Amager. Det skriver B.T.
Den 42-årige var på cykel, da han blev påkørt. Hans tilstand blev efterfølgende betegnet som "livsfarligt kvæstet".
Bilisten valgte efter sammenstødet at flygte fra stedet. Han blev dog anholdt senere på natten, hvor politiet vurderede, at han var påvirket af stoffer.
Der er tale om en 24-årig mand.
Han blev efterfølgende i et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i 10 dage, skriver B.T.
jn