Fortsæt til indhold

Skuddrama i boligområde lige nu: Politiet massivt til stede

Krimi
Arkiv

'Politiet er massivt til stede i Egeparken, idet der har været afgivet 3-4 skud kl. ca. 13.44. Ingen personer konstateret ramt. Vi efterforsker på gerningsstedet og har pt. ikke yderligere. Vi hører meget gerne fra eventuelle vidner på 114.'

Sådan skriver Fyns Politi på Twitter lige nu.

Egeparken ligger i boligområdet Vollsmose i Odense.

Vollsmose har været i politiets søgelys i længere tid på grund af en konflikt mellem to bandegrupperinger.

Det er en gruppe med tilknytning til Korsløkkeparken på den ene side og en gruppe tilknyttet Bøgetorvet i Vollsmose på den anden.

Det er uvist, om den seneste skudepisode i Egeparken har forbindelse til denne konflikt. Et andet skyderi i Egeparken kostede en tilsyneladende tilfældig 31-årig mand livet tidligere på året, skriver Ritzau.

Det var den 24. juni, at en 31-årig mand tilfældigt befandt sig i skudlinjen mellem to stridende grupperinger.