Fortsæt til indhold

Splitternøgen mand jages: Har skræmt og chokeret skolepiger igen og igen

Krimi
Arkiv

Eleverne på Viby Efterskole på fyn er den seneste uge blevet udsat for blufærdighedskrænkelse hele to gange af en ukendt mandsperson, som splitterravende nøgen og kun iført elefanthue har blottet sig. Det skriver fyens.dk.

Manden har slået til både mandag og onsdag aften - begge gange har eleverne fået øje på ham gennem et vindue, som han stod og kiggede ind af kun iført elefanthue.

Det er endnu ikke lykkedes at fange blotteren, som har skræmt og chokeret de mange unge på skolen.

"Det, der frustrerer mig mest, er, at sådan en person, der helt tydeligt har en fordrejet, klam forståelse af, hvad der tænder ham, skal tage nogle unge til gidsler i det. De tager det jo nok værre, end en voksen person ville gøre. Det synes jeg faktisk er frustrerende. Men sådan er det med kriminelle mennesker. De tænker ikke på andet end deres eget behov," siger efterskolens forstander, René Holm Hansen, til fyens.dk, og tilføjer:

"Bortset fra at det er irriterende, at sådan en klam stodder på den måde krænker dem, tror jeg egentlig, eleverne er okay, fordi de ved, at vi gør alt for at hjælpe dem, og det samme gør politiet."

Skolen sætter nu sensorprojektører og videokameraer op på bygningerne, mens politiet fortsætter jagten på manden blandt andet ved at gennemsøge området omkring efterskolen med hunde.

jn