Fortsæt til indhold

Hund skudt i have: Ramt i halsen

Krimi
Arkiv

En jæger kontaktede lørdag formiddag politiet og anmeldte, at hans hund var blevet skudt bevidst af en husejer ved Sakskøbing på Lolland.

Jægeren gik med et jagtselskab udenfor byen, da hans jagthund kom til at løbe ind i en privat have.

Han hørte pludselig hunden hyle op, og da den kom retur, konstaterede han, at den var ramt i halsen af et hagl fra en luftpistol.

Efter anmeldelsen fandt politiet frem til en gerningsmanden, som havde skudt. Det var en 58-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Den luftpistol, han havde på sin ejendom, blev beslaglagt til sagen, oplyser politiet.

Hundeejeren blev også sigtet. Han sigtes for overtrædelse af Hundeloven og står nu til en bøde på 2.000 kroner.

Jagthunden blev efterfølgende undersøgt af en dyrlæge, og meldingen er, at den ikke umiddelbart får mén efter skuddet.

jn