Politiet finder stort skunklaboratorie i Rønde
Fem mænd anholdt ved razzia i Rønde
Søndag klokken 16.22 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der på en adresse ved Rønde stod nogle personer og vejede noget af, og at der lugtede kraftigt af hash eller skunk på stedet.
Da politiet ankom til stedet kunne betjentene bekræfte oplysningen om, at der lugtede kraftigt, og de observerede fem personer, der var i gang med at høste og veje skunk.
Betjentene gik ind i huset, og de fem mænd på 26, 27, 27, 32 og 46 år blev alle anholdt. Da betjentene efterfølgende gennemgik huset fandt de en papkasse med skunk, der allerede var blevet høstet og i nogle bygninger, der lå ved siden af huset fandt de et professionelt skunklaboratorie.
De fem mænd blev alle sigtet for at have fremstillet flere hundrede skunkplanter svarende til godt 15 kilo hash samt for besiddelse af cirka seks kilo tørret skunk alt sammen med henblik på videresalg.
ddp