Fortsæt til indhold

Nu står bilens ejer uden bil

Mand uden førerret blev standset i Ebeltoft

Krimi
Arkiv

Hvis man gentagne gange bliver standset af politiet som fører af en bil uden at have kørekort, så kan politiet vælge at beslaglægge bilen.

Det var netop, hvad en patrulje fra Østjyllands Politi gjorde, da man mandag klokken 13 standsede en 33-årig kending på Århusvej i Ebeltoft.

Betjentene vidste, at han var frakendt førerretten, og da han igen blev snuppet, nøjedes de ikke blot med endnu en sigtelse, men denne gang blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Bilen ejer manden dog ikke. Det gør derimod en 32-årig kvinde, som nu skal kigge sig om efter en anden bil samt forvente en sigtelse for at have overladt førerretten til en person uden kørekort.

ddp