Rockere brød forsamlingsforbuddet
Hells Angels holdt rockerfest fredag aften, selvom det var stik imod forsamlingsforbuddet
Der var fredag aften fest i Hells Angels' lokaler på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.
Det skriver Ritzau ifølge Nordjyske.
Men det fandt Københavns Politi ud af, og betjente blev derfor sendt af sted for at stoppe festen, da den var en overtrædelse af forsamlingsforbuddet.
"Vi fik en anmeldelse om en fest i et foreningslokale på Svanevej og kom derud omkring klokken 21.30. Her traf vi 34 personer," siger politiinspektør Rasmus Skovsgaard fra Københavns Politi til Ritzau ifølge Nordjyske og fortsætter:
"De blev alle sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og derefter bortvist fra stedet. Det hele foregik i god ro og orden."
Det udløser en bøde på 2500 kroner, hvis man overtræder forsamlingsforbuddet.
jwh