Fortsæt til indhold

Kender du Jacob, Jan, Niels, Karin, Knud, Allan, Elisabeth eller Werner?

Politiet har en del ringe liggende - dem vil de gerne af med.

Krimi
jro

Ægtefællerne til Knud, Karin, Allan, Jacob, Jan, Niels, Elisabeth og Werner er efter alt at dømme triste.

I hvert fald, hvis man skal tro et Facebook-opslag fra Nordjyllands Politi - og hvis de vielsesringe, politikredsen har liggende, reelt er tabt.

Det mener politikredsen i alt fald.

»Vi kan slet ikke forestille os, at man arrigt og med forsæt bortkaster sin vielsesring. Næ, de otte vielsesringe, vi har liggende som hittegods, de er tabt, er de. Tabt og begrædt, og nu sidder ægtefællerne til Knud, Karin, Allan, Jacob, Jan, Niels, Elisabeth og Werner derude i deres julepyntede stuer – triste og med krøllede hjerter,« skriver Nordjyllands Politi, der håber, at opslaget vil blive delt vidt og bredt, så ringene kan kom tilbage til deres rette ejermænd og -kvinder.

»Vi sidder og venter – med fugtige øjne og spændte små smil – i ekspeditionen på Aalborg Politigård, hvor ringenes retmæssige ejere blot skal fortælle os, hvad der ellers er graveret i ringene for at få deres tabte hjerteguld tilbage,« slutter opslaget.